Det Andet Tempel

Det Andet Tempel er et udtryk, der refererer til det genopførte jødiske tempel, der stod på Tempelbjerget i Jerusalem fra 515 f.Kr. til 70 e.Kr.. (Det første tempel kaldt Salomos Tempel efter Kong Salomo stod fra omkring 1000 f.Kr. til 586 f.Kr., indtil det blev ødelagt af babylonerne.)

Ved afslutningen på det babyloniske eksil blev templet genopbygget under ledelse af Zerubbabel og stod færdigt den 25. februar 516 f.Kr.. Templet gennemgik endvidere en så omfattende ombygning og udvidelse under Herodes den Store, at nogle regner Herodes' tempel for det tredje tempel. Dog blev templets daglige offerhandlinger aldrig afbrudt under Herodes' ombygning. Dette andet tempel blev ødelagt under den Første jødisk-romerske krig af den romerske hærfører Titus i 70, kun 6 år efter at Herodes' ombygning stod færdig.


Developed by StudentB